Strategisk hovedtidsplan
- Milestoneplan og overordnede faser
- Identifikation af kritisk vej og afhængigheder
- Scenariesimulering og 'what-if'-analyser
- Beslutningsgrundlag for ledelse og bestyrelse

TIDSPLANLÆGNING
MI Support stiller erfarne tidsplanlæggere til rådighed, som indgår direkte i jeres projektorganisation og leverer gennemarbejdede tidsplaner til komplekse projekter inden for pharma, food, biotech, hospitalsbyggeri og procesindustri.
Et aktivt styringsgrundlag
Tidsplanlægning hos MI Support handler ikke kun om at opstille en tidslinje. Det handler om at skabe et aktivt styringsgrundlag, der understøtter beslutningstagning, risikohåndtering og løbende optimering gennem hele projektets livscyklus. MI Supports tidsplanlæggere bygger sammenhæng mellem scope og tidsplan, fra tidlig konceptfase til aflevering.
Med over 25 års erfaring fra byggebranchen har vi dyb indsigt i kompleksiteten i industrielle byggeprojekter og de grænseflader, der skal håndteres for at sikre en stabil og kontrolleret byggeproces. Det gælder også også i compliance-drevne miljøer såsom pharma, biotech og procesindustri.

Hvorfor MI Support
Vi bygger tidsplaner, der fungerer i praksis. Det gælder lige fra strategisk overblik til detaljeret fremdriftsstyring, så ledelsen har det rigtige beslutningsgrundlag på hvert niveau.
Vi kortlægger afhængigheder mellem projektering, indkøb, myndigheder, udførelse og commissioning, så I har overblik over den reelle kritiske vej og kan handle i tide.
Med struktureret fremdriftsrapportering får ledelsen et klart billede af status, risici og forventet aflevering, og vi sikrer, at tallene bag tidsplanen er gennemskuelige og kan bruges som beslutningsgrundlag.
Vores planlæggere arbejder i Primavera P6, MS Project og Power BI og kombinerer værktøjerne med en pragmatisk tilgang, der er tilpasset projektets størrelse, kompleksitet og de involverede parter.
Vores tilgang
Vi arbejder med tidsplanlægning som et integreret styringsværktøj fremfor en isoleret leverance. Vores planlæggere indgår i projektorganisationen og leverer planer på tre niveauer, der hænger sammen og understøtter både ledelses- og driftsbeslutninger.
Brancher
Vores tidsplanlæggere har erfaring fra både nybyggeri og renovering af laboratorier, procesanlæg, hospitaler, datacentre og kontorbyggeri med høje krav til dokumentation, kvalitet og myndighedsgodkendelser.

Vores metode
Vi kombinerer anerkendte planlægningsmetoder og digitale værktøjer, så projektets scope omsættes til en operationel og gennemførlig tidsplan med tydelige afhængigheder og klart definerede leverancer.
Vores tidsplanlæggere nedbryder projektet i logiske arbejdspakker og delleverancer, der kan estimeres, planlægges og styres hver for sig i tæt dialog med bygherre, projekterende og entreprenører.
Med sekvensering fastlægger vi den rigtige rækkefølge af aktiviteter på tværs af projektering, indkøb, myndighedsbehandling, udførelse, commissioning og qualification.
Baseline er den godkendte version af projektets omfang, tidsplan og budget og fungerer som det faste referencepunkt under hele projektet. Vi etablerer den sammen med bygherre og styregruppe og forankrer den i en formel ændringsproces.
Risici skal håndteres, før de bliver til forsinkelser. Vi integrerer risikoarbejdet direkte i tidsplanen og knytter konkrete mitigeringstiltag til aktiviteter og milepæle, så styregruppen får handlemuligheder i tide.
Struktureret fremdriftsrapportering tilpasset både projektorganisation og styregruppe. Status, prognose og forventet aflevering er altid ét klik væk, og rapporteringen peger ikke kun på, hvor projektet er, men også hvad der skal handles på.
Transparens er forudsætningen for tillid og hurtige beslutninger. Bygherre, rådgivere og entreprenører arbejder ud fra samme opdaterede styringsgrundlag, så diskussioner foregår på fakta fremfor fortolkninger.
Udfordringer vi løser
Manglende eller utilstrækkelig tidsplanlægning er ofte en medvirkende årsag til problemer i komplekse byggeprojekter. En erfaren tidsplanlægger fra MI Support håndterer dem proaktivt.
FAQ
Hovedtidsplanen er bygherrens overordnede styringsværktøj med milepæle, faser og kritisk vej. Detailtidsplanen er en koordineret plan på aktivitetsniveau på tværs af entrepriser, fag og leverancer. Begge skal hænge sammen, og det er præcis det, MI Supports tidsplanlæggere sikrer.
Vi arbejder primært i Primavera P6 og Microsoft Project og rapporterer typisk via Power BI eller dashboards i bygherrens egne systemer.
Jo tidligere, jo bedre. Allerede i program- og projekteringsfasen sætter tidsplanen rammen for udbud, kontrakter og leverancestrategi. Vi kan dog også tage over på et igangværende projekt, for eksempel hvis tidsplanen er kommet under pres eller skal genoprettes.
Ja. Vi gennemfører forsinkelsesanalyser (time impact, as-planned vs. as-built) og udarbejder recovery-planer i samarbejde med entreprenørerne. Vores dokumentation kan også indgå som grundlag i krav- og tvistsager.
Står I overfor et stort byggeprojekt, eller er jeres nuværende tidsplan kommet under pres? MI Supports tidsplanlæggere er klar til at tage en uforpligtende snak om jeres situation og behov.
Kontakt os og hør mere