Starten på en uventet rejse
Da MI Supports salgsafdeling gentagne gange fik forespørgsler ind på administrative konsulenter til projekter, fangede det efterhånden Malenes interesse.
"I starten indebar det blot en række tasteopgaver, og jeg navigerede derfor mellem at være ude på projektet og inde på hovedkontoret. Før, jeg vidste af det, var jeg på projektet alle ugens dage."
Malenes første projekt blev et stort nyt datacenter, hvor hun sad som projektassistent. Herefter rykkede hun op som projektleder på byggeriet af et nyt vagthus/reception, hvor hun i dag sidder som ansvarlig for både budget, tidsplan, koordinering og rapportering.



