En passion for uortodokst byggeri
At blive fagligt udfordret er noget af det, der især driver Daniels motivation.
Tidligere har han blandt andet arbejdet på Nyt Hospital Nordsjælland, hvor han havde en operationsstue som projekt. En "spicy", men ikke desto mindre spændende opgave.
"Jeg foretrækker faktisk, når der er nogle skærpende omstændigheder, og man skal sætte sig ind i reglerne," forklarer han selv. "For eksempel er jeg meget interesseret i jura og kan godt lide at læse op på det – derudover kan jeg også være lidt nørdet med tal."
Daniel har desuden altid haft en drøm om at arbejde på nogen af de helt store og uortodokse byggeprojekter.
"En tidligere kollega fortalte mig i den forbindelse om MI Support, og jeg smed en ansøgning afsted tilbage i juli," fortæller han. "Nu har jeg så været her i fire måneders tid og er faldet rigtig godt til."



