MI Support logo
Lær vores konsulenter bedre at kende

Mød en MI Supporter

Mød Christian Emil Warncke

Construction Manager
”Som Construction Manager er min primære opgave at føre tilsyn for bygherre på de entrepriser, der er i gang,” forklarer Christian Emil Warncke, der arbejder på et omfattende byggeprojekt på et dansk kraftvarmeværk.

Hvor der på projektet er tilknyttet en række specialister med fokus på de enkelte fagområder, har Christian et mere overordnet perspektiv på hele byggeriet.

”Dagligt har jeg kontakt med folk på pladsen, hvor jeg ofte er ude for at se, om arbejdet bliver udført rigtigt og til tiden,” fortæller han.

”Samtidig afholder jeg byggemøder og har tæt dialog med de forskellige projektledere, så jeg har sådan en ret hybrid rolle.”

Christian Warncke
Koordinering og kvalitetssikring i ét
Udover det daglige tilsyn står Christian også for koordineringen mellem de mange aktører på projektet.

”Hvis en entreprenør f.eks. oplever uklarheder i projektet, går kommunikationen altid gennem os i Construction Management. Vi kigger den tekniske forespørgsel igennem og vurderer, om den er korrekt og forståelig, og i så fald sendes den videre til rådgiveren,” fortæller Christian.

Når forespørgslen så er blevet behandlet, får Christian den retur som en teknisk instruks, som igen kvalitetssikres, inden den sendes den tilbage til entreprenøren.

”På den måde sørger vi for, at dokumentationen altid er i orden.”

Proaktivitet skaber nye muligheder
Christian har været en del af MI Support i over et år. Arbejdet som konsulent oplever han som mere selvstændigt, end han har prøvet i sine tidligere jobs. ”Og det mener jeg positivt,” påpeger Christian, ”for det giver både noget frihed og en mulighed for virkelig at vise, hvad man kan.”

”Derudover er der altid et bagland i MI Support til at gribe en – det er der ingen tvivl om. Men man skal også selv kunne opsøge arbejdet og supportere der, hvor behovet er, for projektet og opgaverne udvikler sig hele tiden.”

Er man proaktiv og omstillingsparat, skaber det til gengæld også nogle gode faglige udviklingsmuligheder, mener Christian. Hans rolle på projektet har f.eks. allerede ændret sig en del i den tid, han har været der.

”Da jeg startede herude, var det faktisk som tilsynsførende på den mekaniske del, hvilket var sådan lidt et grænsefladeprojekt, hvor jeg måtte sparre en del med specialisterne.”

For Christian betød det en stejl læringskurve de første par måneder, da han skulle sætte sig ind i de strenge krav og arbejdsprocedurer. Til gengæld kan han i dag tilføje flere nye kompetencer til sit CV.

”Jeg har bl.a. virkelig fået styrket mine evner i at læse PI-diagrammer, som er sådan et procesdiagram, man meget bruger på kraftværker, laboratorier og produktionsenheder,” lyder det.
Christian Warncke
Det gode eksempel
"Som konsulent skal man samtidig være i stand til at sætte sig ind i kundens værdier og hurtigt kunne tilpasse sig dem. Man skal altid være det gode eksempel,” fortæller Christian, ”men det har jeg bestemt heller ikke noget imod.”

Ifølge Christian er det noget, man lærer ret hurtigt, hvis bare man har den rette indstilling.

”Hvis der er et ønske fra kunden om, at vi følger en bestemt procedure, plejer jeg bare at sige: Yes! Så er det sådan, vi gør.”

Generelt oplever han, at der er en klar konsensus heromkring blandt alle de MI Supportere, som er allokereret på samme projekt:

”Du vil f.eks. aldrig se nogen af os rende rundt uden de rigtige værnemidler. Vi har altid det hele på og overholder alle regler – vi repræsenterer jo kunden og skal altid fremstå som forbilleder.”
Et netværk på tværs af projekterne
I det hele taget giver Christian udtryk for, at han trives godt i jobbet som konsulent.

”Gennem MI Support får jeg mulighed for at udvikle mig både fagligt og personligt – og derudover at arbejde på nogle meget mere komplekse og spændende byggeprojekter, end jeg før har prøvet,” fortæller han.

”Samtidig har jeg også fået en masse gode kollegaer. Selvom vi arbejder på forskellige projekter, ses vi jo hver 2-3 måned til MI Supports sociale arrangementer, seminarer, fester m.m., hvor vi lærer hinanden bedre at kende og kan udveksle erfaringer.”

Netværket på tværs af MI Support er noget, Christian i høj grad værdsætter og betragter som en stor fordel.

”For man ved jo aldrig, om vi en dag ender på det samme projekt,” afslutter han.
Kontor personer

Er du vores nye kollega?

I MI Support er vi altid på udkig efter nye, dygtige kollegaer, der har lyst til at blive en del af vores team. Vi har jævnligt ledige stillinger slået op, og ellers er du altid velkommen til at skrive dig op i vores CV-bank, som vi løbende screener for interessante profiler.

MI Support er en dynamisk arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi tilbyder engagerede og gode kollegaer med fokus på udvikling og faglig sparring. Herudover har vi gode og stabile arbejdsvilkår, og vi lægger vægt på et rart arbejdsmiljø med hyppige sociale arrangementer.
en_USEnglish